Læs alt om VELKOMST og HUSORDE her
VELKOMST og HUSORDE - december. 2020
Grønnegården er et byggeri bestående af rækkehuse og ejerlejligheder opført i 1980’erne. Området består af fire ejerforeninger samt en fælles antenne- og varmeforening.
Ejerlejlighedsforeningen matr. nr. 6-bo Hundige by, Kildebrønde består af 160 lejligheder og dækker numrene 501-532 samt 601-648.
Formålet med denne skrivelse er at definere en Husorden samt give praktiske oplysninger og gode råd, som kan være til gavn for alle beboere, og som samtidig kan medvirke til at vort byggeri og udendørs arealer
fremstår pænt og velholdt.
Foreningens bestyrelse:
Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, som vælges for en 2-årig periode på generalforsamlingen, som afholdes hvert år i marts måned.
Affald / storskrald
Affald skal sorteres i pap, papir, glas, plast, restaffald og bioaffald og lægges i de beholdere, der er opstillet ud til vejen.
Sortering skal følge Klarforsynings vejledning.
Beholderne tømmes af Klarforsyning.
Bioaffald skal afleveres i de specielle grønne poser, som blev udleveret med den grønne spand. Poserne skal anvendes til bioaffald. Nye poser kan bestilles hos bestyrelsen.
Affald må ikke opbevares på egen grund.
Til storskrald, hvidevarer og småt metalaffald er der etableret en indhegnet containerplads. Følg venligst den opsatte skiltning og vær med til at holde orden på pladsen
Antenne- og varmeforeningen
Varmeforeningens Servicetelefon
28598948
som har åbent i følgende tidsrum: Kl. 15:30 – 17:30 tirsdag og torsdag.
Yousee
Fejlservice telefon 70 70 40 40
.